Velkommen til KommaKontoret

KommaKontoret brænder for det flotte sprog og de små tegn, der gør hele forskellen.

Skal jeg se på din tekst med friske øjne - skal jeg rette eller redigere?

Vil du på kommakursus, eller skal jeg hjælpe dig med en tale eller et interview?

Sådan samarbejder vi

En god snak lægger grunden til et godt resultat.

Hvad vil du gerne have formidlet eller gennemgået? Og hvilke muligheder ser jeg for dit produkt, når det gælder vinkler eller udtryksformen?

Opgaven kan være stor eller lille – for selv på få linjer kan meget gå galt.

Har du en kort webtekst, som skal læses igennem, så klarer jeg det pr. mail inden for 24 timer.

Ved korrekturlæsning eller sprogredigering af længere tekster sender du mig hele teksten i en vedhæftet Word-fil. Jeg bruger “registrér rettelser” i Word, så du nemt kan se og godkende alle rettelserne i din tekst.

Modtager jeg ombrudt tekst i PDF, kan jeg markere rettelserne med programmets gule sedler.

Foretrækker du det, kan jeg lave korrekturrettelser i hånden. Jeg medsender en oversigt, hvor jeg forklarer tegnene – og så indfører du selv rettelserne.

Hvad har mine kunder oplevet?

Hans-Ole Nielsen

grafiker, Graphos
Udover en skarp pen har Charlotte også blik for det grafiske. Det resulterer altid i gode og gennemarbejdede produkter

Gunnar Hattesen

redaktør, Gråsten Avis og æ Rummelpot
Hos KommaKontoret oplever jeg grundighed og et godt modspil – teksterne bliver strammet og får derved altid et flot løft

Vezuv Basic

forfatter
Min roman ”Et levende bål” var i gode hænder hos Charlotte. En grundig redigering fik manus til at stå mere helstøbt